Journalist har talt med landstræneren: Gift Links har ikke niveauet Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Journalist har talt med landstræneren: Gift Links har ikke niveauet

Den sydafrikanske landstræner virker ikke til at være særligt imponeret over AGF’s lynhurtige wingback.

Hugo Broos
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Endnu en gang er AGF-stjernen Gift Links ikke udtaget til det sydafrikanske landshold.

Den lynhurtige wingback virker ikke til at være den sydafrikanske landstræner Hugo Broos' kop te, fortæller sportsjournalisten Lorenz Kohler til mediet KSDH.

- Det virker som om, at Broos har taget sin beslutning, og det bare ikke kan ændres. Jeg har spurgt landstræneren til Links, hvor han bare sagde, at han ikke har niveauet, men det er der mange, som stiller sig kritiske over for. I sidste ende er det bare fordi, landstræneren slet ikke mener, han passer til holdet, fortæller Kohler til KSDH.

Links' konkurrenter har dog en fordel i, at Sydafrika ikke spiller med wingbacks, hvor AGF'eren er allerbedst.

– Det, der gør det kompliceret er, at vi kender Gift som en højre- eller venstrekant. Vi kender ham ikke som wingback. Det er en rolle, som stort set aldrig bruges på landsholdet. Så vi har et problem i forhold til, om han skal kategoriseres som forsvarsspiller eller kant, forklarer Lorenz Kohler til KSDH.

Gift Links' seneste kamp for 'Bafana Bafana' blev spillet i 2021, hvor man mødte Zimbabwe. Her måtte Links udgå med en skade, men landstræneren mente angiveligt, at han godt kunne have spillet videre, hvilket skulle have skabt en kløft mellem Links og landstræner Broos.

Hugo Broos
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Links og resten af førerholdet fra Aarhus tager søndag imod Brøndby.

Tilbagevendt AGF’er før Brøndby-brag: Årets kamp

Mest læste

Notifications

Notifikationer