Fire danskere fra start: Wolfsburg på nedrykningskurs Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Fire danskere fra start: Wolfsburg på nedrykningskurs

Der var rigeligt med danskere i spil, da Wolfsburg tog imod Werder Bremen.

Christian Eriksen, Wolfsburg
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
Bundesliga | Runde 27
| VOLKSWAGEN ARENA | 21 mar 2026-15.30
VfL Wolfsburg
u t t t u
- : -
Werder Bremen
t t v v t

Kriseramte Wolfsburg tog hjemme imod Werder Bremen i Bundesligaen.

Gæsterne var uden danske Jens Stage, der måtte se til fra tribunen, da han var karantæneramt.

Hos hjemmeholdet havde den nye cheftræner Dieter Hecking rystet posen, hvilket gav plads til hele fire danskere i startopstillingen.

Den nyudråbte anfører Christian Eriksen startede på midten, hvor han foran sig kunne se både Jesper Lindstrøm og Jonas Wind. På venstre wingback spillede Joakim Mæhle. Eriksen måtte dog overlade anførerbindet til Maximilian Arnold, da den 31-årige klublegende kom på banen i slutningen af kampen.

Tre ud af de fire er udtaget til Danmarks skæbnekamp mod Nordmakedonien. Kun Jonas Wind har ikke fundet plads i Brian Riemers udtagelse.

I første halvlegs allersidste sekunder hamrede Jesper Lindstrøm en flugter mod kassen, som Werder Bremens 21-årige keeper Mio Backhaus flot fik reddet. Danskeren blev skiftet ud efter 65 minutters spil.

Se forsøget nedenfor.

Tre minutter senere blev det gæsterne, der fik hul på bylden først. Tyske Justin Njinmah lagde flot bolden over mod det lange målhjørne, hvor en lille afretning fra en Wolfsburg-fod, gjorde det endnu sværere for den tidligere AGF- og FCK-keeper Kamil Grabara at redde forsøget. Derved 0-1.

Jonas Wind blev pillet ud efter 73 minutter, imens Joakim Mæhle blev udskiftet syv minutter senere, hvor danske Adam Daghim dog sørgede for, at der fortsat var to danskere på banen.

I det andet af dommerens fem tillægsminutter vred den Werder Bremens to meter høje indskiftede angriber Salim Musah sig fri af Moritz Jenz, der kvitterede med at hive angriberen ned, da han ellers kunne være løbet direkte fra midten af banen og ned til Grabaras mål. Det gav Jenz sit andet gule kort, så Wolfsburg måtte afslutte kampen med ti spillere på banen.

På trods af at få lagt et fint pres i kampens slutning, lykkedes det ikke Wolfsburg at få scoret, hvilket gav tre point til Werder Bremen, der sender dem op på 28 point - syv flere end Wolfsburg.

Nederlaget efterlader Wolfsburg på 17.-pladsen i Bundesligaen, hvor kun Heidenheim har færre point end danskerklubben. Man har fire point op til FC Köln, der ligger lige over playoff-pladsen.

Christian Eriksen, Wolfsburg
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Det går bedre for en anden dansker.

Daramy hjælper Reims’ oprykingsdrøm på vej

Mest læste

Notifications

Notifikationer