Zorniger med opsang til ung OB’er: Pas dit eget arbejde
Alexander Zorniger var ikke enig i Julius Berthel Askous analyse efter fredagens pointtab i Nørreskoven.

OB kendte ikke sin besøgelsestid i fredagens møde med Vejle Boldklub.
Fynboerne fik ikke lukket kampen mod Jyllands Rubin, og det blev straffet i tillægstiden, hvor Anders K. Jacobsen udlignede til 1-1 og snød OB for tre point.
OB skiftede undervejs op i en fembackkæde frem for det vanlige firemandsforsvar, og det pegede Julius Berthel Askou over TV3 Sport på som en mulig forklaring på, at holdet stod dybere og overlod mere initiativ til hjemmeholdet.
Det var tilsyneladende en kommentar, der ikke faldt i god jord hos cheftræner Alexander Zorniger, der kom med et godt råd til unge OB-stopper.
(Se de fulde interview her)
- Et godt råd til en meget ung spiller: Pas dit eget arbejde. Så bliver det hele meget lettere, lød det kontant fra Alexander Zorniger til Viaplay.
Den tyske OB-cheftræner fremhævede herefter en situation fra første halvleg, hvor Vejle scorede, efter Berthel Askou gik i græsset - et mål, der senere blev annulleret for frispark den 19-årige dansker.

- Jeg siger altid det samme til mine stoppere: Så længe du ikke bløder, eller benet stikker i en helt forkert retning, så går en stopper ikke i jorden.

- Der var allerede i første halvleg en svær situation, som dommeren så, men det kunne godt være blevet et mål. Når du er forsvarsspiller, skal du forsvare. Det er enkelt.
- Og det er det, han har gjort hele sæsonen. Nu har der været mange interviews og meget opmærksomhed på en ung spiller. Pas dit arbejde, så passer vi vores, lød det fra Zorniger til Viaplay.
OB topper nedrykningsspillet med 31 point. Striwerne kan dog miste føringen til både Randers FC og FC København i weekenden.
Rasmus Falk var stærkt utilfreds efter fredagens kamp:

OB
Vejle Boldklub












