Viborg-sportschef bekræfter interesse i ny profil Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Viborg-sportschef bekræfter interesse i ny profil

Han har kun været i superligaklubben i otte måneder.

Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Han har overhovedet ikke haft svært ved at tage skridtet op.

Tværtimod.

Bare otte måneder efter sit skifte fra Kolding IF i den danske 1. Division har Viborg FF's Sami Jalal etableret sig helt og aldeles som starter i Nickolai Lunds trup.

Det har nu kastet interesse af sig fra udlandet, hvor franske Toulouse og engelske Oxford angiveligt har set sig varme på den 21-årige kantspiller. Det skriver Tipsbladet.

I Viborg bekræfter sportschef Mads Agesen, at der er interesse for den dansk-tunesiske kantspiller.

Planer om at sælge har Agesen dog ingenlunde, men det kan der blive ændret på.

Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

– Det ligger ikke i kortene, at Sami skal sælges denne sommer. Det er ikke den plan, vi har med ham. Men nogle gange sprænger det i luften, også for os. Og så kan beløbene blive så store, at vi også har svært ved at sige nej, forklarer Agesen til Tipsbladet.

Sami Jalal skiftede til Viborg i sommer, efter han havde haft bare en enkelt sæson i Kolding IF, hvortil han var kommet fra FA2000.

Viborg købte Jalal for cirka 4,5 millioner kroner i sommer, og med spilletid i samtlige superligakampe lige siden - og et muligt forestående millionskifte til udlandet - har den handel vist sig ganske fornuftig for den midtjyske klub.

Mest læste

Notifications

Notifikationer