Pas på, Inter! McTominay, Højlund og Napoli kommer
Scott McTominay gjorde forskellen, da Napoli fredag aften besejrede Cagliari med 0-1 efter en lynscoring.

Man kan godt forstå kærligheden til Scott McTominay fra napolitanerne.
Fredag aften blev han nok engang kampafgørende for Napoli, da han blev matchvinder for det lyseblå mandskab i 0-1-sejren på udebane mod Cagliari med en sand lynscoring.
Napoli er nu inde i sejrstime på fire kampe i Serie A og lægger pres på ligaens førerhold, Inter, der har seks point ned til Napoli.

Opgøret blev langt fra noget målorgie, men det kunne man godt have troet i kampens indledning.
Kampens enlige mål faldt således efter under to minutters spil, hvor bolden landede ved Scott McTominays fødder efter en heftigt omgang klumpspil.

McTominay prikkede bolden ind til 0-1 et minut og 14 sekunder, efter kampen var fløjtet i gang, men de næste knap 89 minutter plus det løse forløb uden flere scoringer.
Cagliari kom tæt på i kampens tillægstid, men Napoli sled sejren hjem.
Rasmus Højlund spillede fuldtid.
Derfor er der pres på Inter, som i weekenden møder Fiorentina.
Højlunds landsholdskollega, Kasper Schmeichel, fik tidligere på ugen en dårlig melding - men han informerede ikke sin klub om den, før han gik på TV:

Cagliari
Napoli
Rasmus Højlund












