Ny Brøndby-profil udtaget til afgørende VM-landskamp
Bartosz Slisz er sammen med Robert Lewandowski udtaget til den kommende polske landsholdssamling.

Brøndby IF's Bartosz Slisz skal i den kommende uge på landsholdstjeneste.
Den polske midtbanekriger, der meldte sin ankomst på Vestegnen i det forgangne transfervindue, er nemlig blevet udtaget til det polske landshold.
Det oplyser det polske fodboldforbund på sin hjemmeside.

Bartosz Slisz flankeres på landsholdet af profiler som Robert Lewandowski, Piotr Zieliński, Matty Cash og den tidligere FC København-keeper Kamil Grabara.
Ligesom Danmark står Polen foran en skæbnesvanger opgave i VM-kvalifikationen.

Polakkernes første forhindring frem mod en billet til sommerens slutrunde er Albanien, der venter i Polen torsdag den 26. marts.
Slisz er noteret for 21 optrædener på det polske landshold.
Slisz og holdkammeraterne i gult har fået en besværlig start på foråret:

Brøndby IF












