Skadespause har frustreret AGF-profil: En balancegang
AGF-profilen fik comeback i sidste uge efter at have været ukampdygtig i en længere periode.

📍 Campo på Fredensvang
Nicolai Poulsen gjorde comeback i sidste uge, da AGF spillede 1-1 mod Sønderjyske.
Et comeback der har været længe undervejs, og han har misset store dele af opstarten til forårsæsonen.
AGF-profilen har nemlig døjet med en drilsk skade, der har holdt ham ude i længere tid, til trods for at der ikke har været mange udfordringer i genoptræningsperioden.
Det fortæller han efter torsdagens træning.
- Der har faktisk ikke været så mange setbacks. Det har mere været en akillescene, som har været betændt, fortæller han til Campo og den øvrige presse.

- Det har været sådan lidt en balancegang i forhold til, hvor meget jeg kunne være med i, og hvor meget jeg ikke har skulle være med i, tilføjer Nicolai Poulsen.
Det har været nødvendigt for Nicolai Poulsen at skulle holde fokus på sit comeback, da det ikke har været en dans på roser for AGF-profilen.
- Det har da været frustrerende, men omvendt har jeg jo haft det i mindsettet hele tiden, fordi jeg godt vidste, at der ventede pause efter efteråret, fortæller han

- Jeg havde nok gået og håbet på, at det gik lidt hurtigere, end det har gjort. Det er jo sådan, det er. Det er jo noget, du ikke rigtig kan gøre noget ved. Det tror jeg er vigtigt, at man har det i mindsettet.
AGF får besøg af Brøndby på Ceres Park Vejlby denne søndag med kampstart klokken 18:00.
Skadeslisten hos AGF er skrumpet og har næsten en fuld trup klar til mødet med Brøndby.
Læs mere her:

AGF












