Flere markante comebacks: Gift Links vraget igen-igen Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Flere markante comebacks: Gift Links vraget igen-igen

AGF-profilen gør ikke comeback i denne omgang.

Gift Links med et opmærksomt udtryk.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

De må have nogle gode - men relativt ukendte - wingbacks i Sydafrika.

I hvert fald har den sydafrikanske landstræner Hugo Broos igen-igen valgt at se bort fra AGF- og Superliga-profilen Gift Links.

Den 27-årige sydafrikaner er således ikke en del af den 23 mand store trup, som den 73-årige belgier torsdag har udtaget.

Sydafrika spiller hele to testkampe mod Panama i henholdsvis Durban den 27. marts og i Cape Town den 31. marts.

Selvom Gift Links igen er blevet forbigået, så har landstrænere Hugo Broos denne gang udtaget en række spillere, der ikke har været en del af landsholdet i flere år.

Hverken Thapelo Maseko, Themba Zwane, Jayden Adams eller Bongokuhle Hlongwane har således været udtaget til nationens seneste 15 kampe.

Gift Links med et opmærksomt udtryk.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

16 af de 23 spillere i truppen spiller til daglig i den sydafrikanske liga, hvor særligt klubberne Orlando Pirates og Mamelodi Sundowns er velrepræsenteret.

Gift Links har spillet i alt fem kampe for Bafana Bafana, men hans sidste landskamp ligger fire og et halvt år tilbage i september 2021.

At Gift Links ikke er udtaget kommer ikke som den store overraskelse, men det betyder ikke, at det ikke har vakt både undren eller harme i Sydafrika.

Det kan du læse mere om her:

Beslutning om AGF-stjerne vækker harme: Det er uretfærdigt

Sydafrikas trup mod Panama:

Målmænd:
Ronwen Williams (Mamelodi Sundowns FC, Sydafrika)
Ricardo Goss (Sivellie FC, Sydafrika)
Renaldo Leaner (Sekhukhune FC, Sydafrika)

Forsvarsspillere:
Khuliso Mudau (Mamelodi Sundowns FC, Sydafrika)
Thabang Matuludi (Polokwane City FC, Sydafrika)
Nkosinathi Sibisi (Orlando Pirates FC, Sydafrika)
Aubrey Modiba (Mamelodi Sundowns FC, Sydafrika)
Khulumani Ndamane (Mamelodi Sundowns FC, Sydafrika)
Ime Okon (Hannover 96, Tyskland)
Samukele Kabini (Molde FK, Norge)
Mbekezeli Mbokazi (Chicago Fire FC, USA)

Midtbanespillere:
Teboho Mokoena (Mamelodi Sundowns FC, Sydafrika)
Jayden Adams (Mamelodi Sundowns FC, Sydafrika)
Thalente Mbatha (Orlando Pirates FC, Sydafrika)
Sphephelo Sithole (CD Tondela, Portugal)

Angribere:
Oswin Appollis (Orlando Pirates FC, Sydafrika)
Tshepang Moremi (Orlando Pirates FC, Sydafrika)
Evidence Makgopa (Orlando Pirates FC, Sydafrika)
Lyle Foster (Burnley FC, England)
Bongokuhle Hlongwane (Minnesota United FC, USA)
Relebohile Mofokeng (Orlando Pirates FC, Sydafrika)
Themba Zwane (Mamelodi Sundowns FC, Sydafrika)
Thapelo Maseko (AEL Limassol, Cypern)

Mest læste

Notifications

Notifikationer