Er Steffen Højer i fyringsfare? AaB-chef giver klart svar
Tingene kører ikke i AaB, der står med kniven for struben i Betinia Ligaens sidste spillerunde i grundspillet.

AaB står foran en svær opgave i weekenden.
Lørdag besøger nordjyderne Esbjerg fB i sidste grundspilsrunde i Betinia Ligaen, inden ligaen bliver splittet i to.
Her skal AaB bruge hjælp fra andre klubber, hvis en plads i top-6 skal indfries.
Men selv hvis den nordjyske klub skulle misse en plads i oprykningsspillet, kommer det ikke til at koste cheftræner Steffen Højer sit job.
Det oplyser AaB's sportschef, John Møller, til Bold.
- Vi har en rigtig stor tro på Steffen og hele trænerteamet. Der bliver arbejdet rigtig, rigtig godt med tingene i hverdagen.
- Det er meget tydeligt for os at se, men det, vi selvfølgelig håber, er, at vi kommer til at spille endnu flere gode sammenhængende minutter, og derved også får tippet tingene over til vores fordel, siger John Møller til Bold.
Her slår han også fast, at AaB har gang i en genopbygningsfase, der kan tage længere tid.
Artiklen fortsætter efter billedet.

AaB og Esbjerg tørner sammen lørdag klokken 13.00.
Læs mere om AaB her:

AaB
Esbjerg fB












