Er AGF-krumtap klar til start? “Kun hvis holdet bliver bedre”
En af AGF’s defensive profiler er så småt ved at være tilbage i fuld flor, men det betyder ikke nødvendigvis, at han ryger ind i startopstillingen mod Brøndby.

📍 Campo på Fredensvang
Frederik Tingager er så småt ved at være tilbage i fuld vigør i AGF.
Den garderhøje stopper sad ud i den sidste del af efteråret for Superligaens førerhold, men har været i spil i holdets seneste fire kampe.
Sammenlagt er det dog kun blevet til godt en times spil på tværs af de fire kampe.
Men er AGF-profilen snart klar til en startplads igen?
Det er i sidste ende cheftræner Jakob Poulsen, der tager den beslutning. Selvom Tingager har set god ud til træning og er kommet godt igen, er der ingen garantier, når man spiller på Superligaens førerhold.
- Vi skal stille det bedste hold til at vinde den pågældende kamp, og det vigtigste er, at vi bliver bedre som hold. Vi må se, hvad vi går med. Men det fede for os er, at han ser rigtig rigtig god ud.
- I dag [Torsdag] til træning så han skarp ud og gjorde det godt, så det er positivt, siger Jakob Poulsen om sine overvejelser i forhold til at bringe Frederik Tingager ind i sin startformation, som i forvejen har gjort det godt i mange kampe, siger Jakob Poulsen til Campo og den øvrige presse ved torsdagens træning.

33-årige Frederik Tingager står noteret for 211 kampe i AGF-trøjen.
Forud for opgøret mod Brøndby er Patrick Pentz kommet med en noget interessant udmelding om AGF.
Læs mere her:

AGF
Frederik Tingager
Jakob Poulsen












