Trods sparsom målhøst: Kvistgaarden får støtte fra træner
Mathias Kvistgaardens første sæson i engelsk fodbold har ikke været målrig, men Norwichs manager tror fortsat på danskeren.

6 mål i 31 kampe.
Mathias Kvistgaarden var i Brøndby garant for et flot målsnit, men indtil videre har den danske angriber haft svært ved at finde vej til målet i Norwich.
Det er dog ikke noget, Kvistgaarden tilsyneladende skal bekymre sig over.
Ifølge Norwich-manager Philippe Clement forventer han, at Mathias Kvistgaarden kan bidrage med meget mere end mål.
– Det er ikke kun antallet af mål, der afgør, om en angriber spiller en god kamp. Det handler om alt det arbejde, de gør for holdet. Hvis han bliver ved med at arbejde og holde sig positiv, kommer han i positionerne, og så kommer målene også, siger Norwich-chefen ifølge ThePinkUn og fortsætter:
– Angribere skal også forsvare, presse og skabe plads til andre. Det handler om kollektivet, ikke kun om én spiller.

Mathias Kvistgaarden scorede 47 mål i 126 kampe for Brøndby, inden han drog videre til Norwich i sommeren 2025.
Her solgte Brøndby også et af klubbens helt store talenter.
Læs mere her:

Mathias Kvistgaarden












