Senegal raser: Unfair og uacceptabelt Foto: Abdel Majid Bziouat/AFP/Ritzau Scanpix

Senegal raser: Unfair og uacceptabelt

Det senegalesiske fodboldforbund er langt fra enige i, at man er blevet taberdømt.

Senegals og Marokkos spillere oppe at toppes.
Foto: Abdel Majid Bziouat/AFP/Ritzau Scanpix

Det var immervæk kontroversielt.

Da Senegal og Marokko i begyndelsen af året ramlede sammen i AFCON-finalen, endte det i et sandt drama.

I slutningen af opgøret blev Marokko tildelt et straffespark, og fordi de senegalesiske spillere følte sig bortdømt, valgte de af udvandre fra banen.

Imens opstod der tumult på tribunerne mellem Senegals fans og politiet, inden kampen siden blev genoptaget.

Senegals og Marokkos spillere oppe at toppes.
Foto: Abdel Majid Bziouat/AFP/Ritzau Scanpix

Brahim Diaz brændte dog det marokkanske straffespark, og efter forlænget spilletid endte Senegal med at vinde kampen.

Sent tirsdag aften meddelte det afrikanske fodboldforbund så, at man har valgt at taberdømme Senegal, så Marokko i stedet står tilbage som vinder af AFCON her to måneder senere.

Og den beslutning vækker harme i det senegalesiske fodboldforbund.

- Det senegalesiske fodboldforbund erklærer, at beslutningen er uretfærdig, uhørt og uacceptabel og stiller afrikansk fodbold i et dårligt lys.

- For at forsvare vores rettigheder og interesser, vil forbundet hurtigst muligt indlede en appelproces ved Den Internationale Sportsdomstol (CAS).

- Det senegalesiske fodboldforbund erklærer sit løfte om at bevare værdierne integritet og sportslig retfærdighed, og vil holde offentligheden informeret i sagens udvikling.

Senegal står som taberdømt til at have tabt finalen med 0-3.

Det er brud på artikel 82 og 84 i AFCON-reglementet, som har kostet Senegal sejren.

Mest læste

Notifications

Notifikationer