Massiv interesse i Froholdt! Bejlere står i kø
Victor Froholdt har – også – gjort kometkarriere i Portugal, og hans flotte sæson i FC Porto har affødt en masse interesse, lyder det.

Victor Froholdts agent kan godt komme til at kigge ind i et sommer-transfervindue, hvor mobilen bliver rødglødende.
Den utrættelige danskers første sæson i FC Porto har nemlig været over al forventning, og den flotte debutsæson er ikke gået ubemærket hen.
Ifølge det portugisiske medie A Bola er der således masser af interesse i Froholdt.
Som mediet forstår det, er Froholdts agent allerede blevet kontaktet af adskillige bejlere fra klubber i 'Big 5'-ligaerne, altså Premier League, La Liga, Bundesligaen, Serie A og Ligue 1.
Ifølge mediet er interessen dog endnu ikke mundet ud i noget konkret.

FC Porto skulle forholde sig ganske roligt i situationen, eftersom Froholdt har en hundedyr frikøbsklausul på intet mindre end 85 millioner euro - svarende til 635 millioner kroner.

Froholdt forlod FC København sidste sommer for 165 millioner kroner. Siden er det blevet til 39 kampe for Porto med fem mål og seks oplæg til følge.
Danskerens kontrakt i Portugal udløber i 2030.
FCK har allerede fået en masse millioner for danskeren, og der er flere på vej:

FC Porto
Victor Froholdt












