Lewandowski skriver utrolig Champions League-historie
Den aldrende polak har fortsat styr på at score mål.

Newcastle fik for alvor ørerne i maskinen onsdag aften, da Barcelona sikrede avancement i Champions League.
Efter en jævnbyrdig første halvleg gik Barcelona målamok i anden halvleg og gik fra 3-2 til 7-2 på 45 minutter.
Undervejs leverede 37-årige Robert Lewandowski to mål, og de var med til at gøre ham historisk i Champions League-sammenhæng.
Polakkens mål til 5-2 for FC Barcelona betød nemlig, at han med sine 37 år og 209 dage nu er den ældste spiller til at score i en knockout-kamp i Champions League.
Det skriver ESPN.
Det var dog ikke den eneste rekord, Robert Lewandowski snuppede onsdag aften i Barcelona.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Newcastle blev nemlig modstander nummer 41, som Barcelona-angriberen har scoret imod i sin karriere i Champions League-sammenhæng.
Dermed overgår han nu Lionel Messi, der har scoret mod 40 forskellige modstandere i Europas største klubturnering.
Læs mere om den store målfest her:

Robert Lewandowski












