CV klar på vild AGF-sommer: Varsler stor udskiftning
Der venter muligvis fodbolddirektør i AGF, Carsten V. Jensen, en travl sommer.

Sommermånederne betyder for de fleste charterferie, sommerhustur eller i hvert fald et afbræk fra arbejdet i et par uger.
Det kunne dog godt tyde på, at AGF's fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, ikke kommer til at have telefonen på lydløs denne sommer.
AGF skal med stor sandsynlighed spille europæisk fodbold i næste sæson - og uagtet af om det bliver Champions League-kvalifikation eller en af de øvrige turneringer, kan der blive travlt i klubben.
Det fortæller fodbolddirektør i et interview med Århus Stiftstidende.
- Vi kan se ind i en sommer, hvor der sandsynligvis vil være en del udskiftning, måske også mere, end der har været de sidste par år i AGF. Det er ikke givet endnu, men det er i hvert fald et scenario, at der kommer lidt mere udskiftning, end vi normalt kunne tænke os, siger Carsten V. Jensen til Stiften.
CV er dog rolig i forhold til den travle sommer, der kan vente klubben.
Der er fortsat profiler som Felix Beijmo og Eric Kahl, hvis fremtid efter sommerferien er uvis, og det er noget af det, fodbolddirektør bruger sin tid på i øjeblikket.
- I sidste ende, skal vi jo også ud og have de her drenge erstattet, og der gør det da ikke noget, at der er noget at rykke med. Det er lidt derfor, jeg er rolig i forhold til at gå ind i denne sommer, siger CV.
Artiklen fortsætter efter billedet.


AGF fik angivligt et nej tak fra en ung angriber i den forgangne transfervindue - nu vil hans klub af med ham.
Mon AGF prøver igen til sommer?
Læs mere om det her:

AGF












