Brøndby-ejer vil købe hold for otte milliarder kroner Foto: Stringer TPX IMAGES OF THE DAY/REUTERS

Brøndby-ejer vil købe hold for otte milliarder kroner

Brøndby-ejer David Blitzer kæmper med verdensberømte sportsinvestorer om at købe sportshold vurderet til otte milliarder kroner.

Foto: Stringer TPX IMAGES OF THE DAY/REUTERS

Brøndby IF's majoritetsejer Global Football Holdings er ledet af amerikanske David Blitzer, og han er en travl mand for tiden.

I Brøndby skal man finde både en ny sportsdirektør og en CEO, samtidig med at Superliga-holdet nok helst skal genfinde evnen til at score mål, hvis ikke også man skal have ny cheftræner senest til sommer.

I USA er Blitzer blandt andet medejer af New Jersey Devils i NHL og Philadelphia 76ers i NBA, to hold på kanten af at komme i slutspil.

I Premier League ejer Blitzer en stor bid af Crystal Palace sammen med forretningspartneren gennem mange år, Josh Harris, der er hovedejer af NFL-holdet Washington Commanders med Blitzer som medinvestor, et hold de købte for omkring 45 milliarder kroner i 2023, og som stadig er den dyreste handel med et sportshold på denne planet nogensinde.

Foto: Stringer TPX IMAGES OF THE DAY/REUTERS

I Indien har Brøndby-frontfiguren og hans familie og ansatte dog også travlt i disse uger, da de forsøger at købe cricketholdet Rajasthan Royals.

Alene medieaftalen for Indiens førende cricketliga kaster omkring syv milliarder kroner af sig årligt til de ti hold i ligaen, og prissætningen af holdene er derefter.

Meget dyr investering

Ifølge indiske medier og amerikanske NBC er Rajasthan prissat til omkring otte milliarder kroner, og David Blitzer forsøger sammen med en af Indiens rigeste familier og deres enorme virksomhed at købe holdet.

Konkurrenterne i opløbet er angiveligt fortsat Avram Glazer, der sammen med sin familie fortsat ejer aktiemajoriteten i Manchester United og Tampa Bay Buccaneers i NFL.

GFH gik transferamok: Det koster Brøndbys spillere

Også familien bag den amerikanske supermarkedskæde Walmart, der for få år siden købte sig ind i NFL-holdet Denver Broncos, er på spil sammen med en lokal, stenrig investor.

Og det samme er Mittal-familien, en af Indiens rigeste og mest kendte familier, der ejer knap 20 procent af Queens Park Rangers og har købt en andel af NBA-holdet Boston Celtics.

Opret en bruger på Campo

Blitzer er frontfigur i GFH, hvor omtrent et dusin primært amerikanske investorer ejer andele af selskabet og dermed Brøndby IF.

Blitzer ejer også Augsburg, Ado Den Haag, Alcorcon og Estoril.

Coopers mareridt: Brøndby cruiser mod skrækstatistik

Mest læste

Notifications

Notifikationer