Medie: Dansker desperat efter at blive cheftræner i Celtic Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Medie: Dansker desperat efter at blive cheftræner i Celtic

Jens Berthel Askou vil efter sigende hellere end gerne tage over i den skotske storklub.

Celtics spillere jubler.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Lige nu er Martin O'Neill cheftræner i Celtic.

Men det er på en kort aftale, som allerede løber ud til sommer.

Spørgsmålet er selvfølgelig derfor, hvem der står til at overtage i den skotske storklub.

Blandt klubbens træneremner finder man danske Jens Berthel Askou. Det skriver GiveMeSport.

Men det er ikke kun Celtic, der har et godt øje til den danske cheftræner i Motherwell. Det går begge veje.

I hvert fald mener journalisten Michael Gannon, at Jens Berthel Askou skulle være decideret desperat efter at lande jobbet i Celtic til sommer. Det siger han i podcasten Record Celtic Podcast.

- Ud fra hvad jeg har hørt, er Askou ekstremt opsat på at få jobbet i Celtic. Jeg kender også nogen som siger, at han også kigger sig om efter andre jobs, men ud fra det jeg selv hører fra folk i hans omgangskreds, så er han villig til at løbe hele vejen til Parkhead (område i Glasgow, red.).

- Jeg tror ikke, at der er nogen tvivl overhovedet - han ville tage det job med det samme, lyder det.

Celtics spillere jubler.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Celtic indtager aktuelt andenpladsen i den bedste skotske række, to point efter Hearts.

Jens Berthel Askou og resten af Motherwell ligger på fjerdepladsen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer