Flick slår fast: Barcelona bliver min sidste klub Foto: Action Images via Reuters/Craig

Flick slår fast: Barcelona bliver min sidste klub

Hansi Flick har tirsdag afsløret, at jobbet i FC Barcelonas bliver hans sidste i trænerkarrieren.

Hansi Flick besvarer spørgsmål på et pressemøde
Foto: Action Images via Reuters/Craig

Tirsdag meddelte FC Barcelonas præsident, Joan Laporta, at en kontraktforlængelse med Hansi Flick var lige på trapperne.

Den udmelding blev den tyske cheftræner ikke overraskende spurgt ind til på klubbens pressemøde forud for onsdagens afgørende Champions League-kamp mod Newcastle.

Her var Flick modsat Laporta mere sparsom med informationer om forlængelsen.

Den 61-årige tysker gjorde det dog klart én gang for alle, at det nuværende job i Barcelona bliver hans sidste i karrieren.

- Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at jeg godt kan lide at arbejde her. Det her er fodbold, og jeg prøver at give holdet mit bedste, så vi må se. Der er tid endnu.

- Jeg går ikke og tænker på at tage andre steder hen. Det her bliver min sidste klub og mit sidste job, og det er jeg meget glad for, siger Hansi Flick på pressemødet ifølge Marca.

Hansi Flick besvarer spørgsmål på et pressemøde
Foto: Action Images via Reuters/Craig

Flick synes imidlertid ikke, at tirsdagens pressemøde er den rette lejlighed til at snakke om fremtid og kontraktforlængelse.

- Tíden er ikke den rette til at snakke kontraktforlængelse. Vi har en vigtig kamp for klubben og vores fremtid foran os. Jeg er meget glad for at være her, men jeg skal tale med min familie. Der er tid endnu, tilføjede han.

Flick blev ansat i Barcelona i sommeren 2024, hvor han overtog fra Xavi.

Læs her, hvad Joan Laporta fortalte om Flicks kontraktsituation:

Barca-præsident afslører: Hansi Flick forlænger

Mest læste

Notifications

Notifikationer