Er Neestrup fyringstruet? – Det er jo helt oplagt nu Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Er Neestrup fyringstruet? – Det er jo helt oplagt nu

Hvis ikke der kan findes argumenter for en trænerfyring i FC København lige netop nu, hvornår så?

Jacob Neestrup kigger ned i jorden.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Ingen sejre i 2026, ét point i de seneste seks Superliga-kampe og en plads i nedrykningsspillet for første gang i klubbens historie.

Listen er lang - og kan laves meget, meget længere - når det kommer til FC Københavns nuværende krise.

Alligevel står Jacob Neestrup fortsat ved roret, selvom man før har set cheftrænere blive fyret for bare en brøkdel af de problemer, som den danske hovedstadsklub befinder sig i.

Til gengæld måtte sportsdirektør Sune Smith-Nielsen for lidt under en måned siden tage imod en fyreseddel.

Men hvornår peger pilen på Jacob Neestrup?

Ifølge Viaplay-ekspert Peter Sørensen ville den i rigtig mange tilfælde i rigtig mange klubber pege på ham allerede.

- Hvis der nogensinde skulle være noget, der gav mening i forhold til trænerfyringer, så er det jo helt oplagt, at man fyrer sin træner nu.

- Den eneste grund til, at man måske alligevel ikke tror det sker, det er, at de jo har fyret Sune Smith-Nielsen og dermed nok synes, at de har vist den handlekraft, der skal vises. Samtidig har de sagt, at "Neestrup er manden, der skal løse det her for os". Men Neestrup kan jo ikke finde løsningerne, siger Peter Sørensen til Campo.

Sagde nej til AGF: Nu vil storklub af med angriber til sommer
Jacob Neestrup kigger ned i jorden.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Foruden fyringen af Sune Smith-Nielsen, har Peter Sørensen endnu et argument for, hvorfor det måske ikke ender med en fyring af FCK-cheftræneren:

- Man kan jo så også sige, at hvor meget værre kan det gå? De rykker jo trods alt nok ikke ned. Men de spiller som om, at det er dét, de skal kæmpe for.

- Havde FCK ikke været så fantastisk stærke i de første syv runder, så har de jo et pointsnit, der er så ringe, at de ligger i selskab med Silkeborg og Vejle. Det er jo dét, de har præsteret til - og det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, uanset hvor mange ledelsesbeslutninger, der er truffet.

Jacob Neestrup har siden forfremmelsen til cheftræner i 2022 noteret sig for 180 kampe i FC København.

Hans pointsnit lyder på 1,85.

FCK befinder sig aktuelt på ottendepladsen i Superligaen med ni runder igen.

Tidligere FCK-spiller ‘griner’ ad FCK’s nye mand

Mest læste

Notifications

Notifikationer