Debutant har elimineret spørgsmålstegn, siger Riemer Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Debutant har elimineret spørgsmålstegn, siger Riemer

Victor Bak får mange roser med på vejen af landstræner Brian Riemer i et interview med Viaplay Sport News.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der er flere mulige landsholdsdebutanter med i Danmarks trup, der i næste uge møder Nordmakedonien.

En af de mulige debutanter er FC Midtjyllands Victor Bak, der tirsdag var et af de 25 navne på Brian Riemers liste.

Bak er med for første gang i A-landsholdsregi, og den 22-årige back har imponeret Brian Riemer med sine præstationer for Ulvene - særligt hvordan han har udfoldet sig på den europæiske scene, fortæller landstræneren til Viaplay Sport News.

- En ting er, at han har kunne levere i Superligaen, det er flot. Men også at kunne løfte det op på næste hylde og gøre det i Europa League med succes. Det er med til at eliminere diverse spørgsmålstegn.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Der er blevet strøget nogle stykker af listen, og jeg er sikker på, at det hjerte, han render rundt med, og den motor, han har, så er han klar til at hjælpe os i Parken på torsdag, siger Brian Riemer til Viaplay Sport News.

Danmark møder Nordmakedonien i VM-kvalifikationen den 26. marts.

En anden mulig debutant missede et opkald fra landstræneren:

Bizart: Riemer kan ikke få fat på Nartey

Mest læste

Notifications

Notifikationer