AGF melder udsolgt til Brøndby-brag Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

AGF melder udsolgt til Brøndby-brag

Der bliver fyldt på stadion, når Brøndby gæster Ceres Park Vejlby.

AGF-fans
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

AGF fortæller på deres hjemmeside, at alle billetter til hjemmekampen mod Brøndby IF er udsolgt.

Kampen spilles på søndag klokken 18, hvor holdene altså kan forvente fuld opbakning til både hjemme- og udeholdet.

Den kommercielle direktør i AGF glæder sig naturligvis over endnu engang at kunne melde udsolgt.

- Vi kan mærke en stor efterspørgsel. Ikke kun på denne kamp, men generelt i øjeblikket. Det er rigtig positivt, og det vidner om en stærk opbakning til holdet. Vi ser frem til et fyldt Ceres Park Vejlby, og til at spille den første hjemmekamp i mesterskabsspillet i en stærk ramme, siger Rasmus Nørgaard Hansen, kommerciel direktør i AGF.

AGF, der fører rækken, er det eneste hold i rækken, der endnu ikke har tabt en Superliga-kamp i 2026.

Brøndby er omvendt knapt så godt kørende. Klubben fra Vestegnen har ikke scoret et mål i 2026.

AGF opfordrer alle til at komme i god tid. Dørene åbner søndag klokken 16:45.

AGF-fans
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

To tidligere AGF'ere hyldes i Holland.

Målfarlige danskere hyldes i Holland

Mest læste

Notifications

Notifikationer