Riemers næste fjende: Danmark er et tophold Foto: Nordmakedoniens Fodboldforbund

Riemers næste fjende: Danmark er et tophold

Den nordmakedonske landstræner ser frem til opgøret mod Danmark sidst på måneden.

Goce Sedloski på et pressemøde.
Foto: Nordmakedoniens Fodboldforbund

10 dage.

10 dage er der til, at Danmark død og pine skal nedlægge Nordmakedonien i Parken.

Vinderen af kampen går videre til den sidste og afgørende playoff-kamp om en VM-billet, mens taberen kan begrave drømmen om en slutrunde denne sommer.

Mens Brian Riemer først udtager det danske landshold tirsdag, så har hans direkte modstander i det modsatte tekniske felt, Goce Sedloski, mandag udtaget det nordmakedonske landshold.

I forbindelse med udtagelsen gør den nyudnævnte landstræner, der får sin debut mod Danmark, det helt og aldeles klart, at det er et opgør med meget på spil.

- Playoff-kampen mod Danmark om at kvalificere sig til VM er et opgør med stor betydning. Samtidig er det en kæmpe motivation for os.

- Vi er opmærksomme på, at Danmark er et tophold, og at de har favoritværdigheden, særligt fordi kampen spilles i København. Men vi har en klar idé, stor motivation og tiltro til vores spillere.

- Vores fokus er udelukkende på, hvordan vi kommer til at se ud på banen, og hvordan vi kommer til at svare på udfordringen, siger han ifølge det nordmakedonske fodboldforbunds hjemmeside.

Goce Sedloski på et pressemøde.
Foto: Nordmakedoniens Fodboldforbund

Goce Sedloski retter også fokus på det faktum, at tiden til at blive klar og stå skarpt er knap.

- Der er virkelig kort forberedelsestid, mindre end to dage. Det er derfor, at vi har beholdt skelettet fra det hold, der spillede i kvalifikationen. Det er en gruppe af spillere, som kender hinanden godt, har opbygget relationer og allerede ved, hvad det betyder at spille sådan en kamp.

Goce Sedloski har blandt andet fundet plads til en spiller fra den danske Superliga i sin trup til opgøret mod Danmark. Du kan se læse mere om nedenfor.

Danmark og Nordmakedonien mødes den 26. marts i Parken.

Vinderen af opgøret ramler fem dage senere sammen med vinderen af Irland-Tjekkiet i en altafgørende kamp om at komme til VM til sommer.

Danmarks bøddel?: Sønderjyske-profil udtaget til Parken-brag

Mest læste

Notifications

Notifikationer