Malmö FF fordømmer sine fans
Den svenske klub retter kritik af fansenes opførsel i lørdags.

Lørdag gik det helt galt for Malmö FF.
Ikke nok med at man tabte 4-0 ude mod Mjällby, så blev kampen også afbrudt i forbindelse med hjemmeholdets 4-0-mål.
Det gjorde den, fordi der fra Malmö FF's udebaneafsnit blev kastet pyroteknik ind på banen.
Afbrydelsen varede i omegnen af 15 minutter, inden kampen blev genoptaget.

Mandag tager Malmö FF nu afstand fra hændelsen.
Det gør klubben i en officiel udmelding på sin hjemmeside.
- Fanadfærd som bryder love, regler eller vores fællesværdier er aldrig nogensinde acceptable.
- Resultatet af lørdagens kamp, elimineringen fra Svenska Cupen, den missede mulighed for at hente en titel og den missede adgang til Europa 2026 betyder skuffelse og frustrationer for alle os, der går op i Malmö FF.
- Med det sagt, så er det aldrig nogensinde acceptabelt at de følelser, der kommer til udtryk på vores afsnit, fører til adfærd som bryder loven, reglerne og vores fællesværdier.
- De genstande, der medførte kampafbrydelse under lørdagens kvartfinale er farlige, ulovlige og uacceptable. Det har intet at gøre på vores afsnit, og det skal stoppe, skriver Malmö FF blandt andet.
Eftersom Malmö FF er færdige i den svenske pokalturnering, kan man nu se frem til at tage hul på Allsvenskan den 5. april ude mod ÖIS.
Malmö FF












