Isaksen mærker kærligheden: De hjælper os meget Foto: Photo by Alberto PIZZOLI

Isaksen mærker kærligheden: De hjælper os meget

Den danske landsholdsspiller blev matchvinder for Lazio søndag aften.

Lazios Gustav Isaksen jubler efter sin scoring mod AC Milan
Foto: Photo by Alberto PIZZOLI

Gustav Isaksen er klar til de afgørende VM playoff-opgør senere på måneden.

Det viste han søndag aften, hvor han blev matchvinder med sin scoring i det 26. minut hjemme på Stadio Olimpico imod AC Milan.

I de seneste uger har Lazios fans boykottet klubben i protest mod klubpræsidenten Cladio Lotito, som fansene mener, bør sælge klubben.

Søndag var de dog tilbage i fuldt vigør, og det var noget, den danske Lazio-spiller satte pris på.

Med sin scoring satte danskeren kog på Stadio Olimpico, og efter kampen fortalte han, at de har savnet fansene i Lazio.

- Vi havde virkelig brug for en sejr som denne foran vores hjemmepublikum. En fantastisk stemning – det havde vi savnet.

- Er der nogen her, der holder af mig? Det må du spørge dem om, men jeg ved bare, at alle hjælper hinanden her, siger den danske landsholdsspiller ifølge Corriero dello Sport.

Lazios Gustav Isaksen jubler efter sin scoring mod AC Milan
Foto: Photo by Alberto PIZZOLI

Også Lazio-træer Maurizio Sarri var glad for den opbakning, Lazio-spillerne fik.

- Hele aftenen var meget følelsesladet, for det var fantastisk at se Olimpico sådan igen med vores fans og en helt spektakulær opbakning.

- Jeg er virkelig glad for, at holdet også kunne give dem glæden ved en sejr, men det ville have været en aften at huske uanset resultatet, siger han ifølge det italienske medie.

Gustav Isaksens scoring var den danske landsholdspillers fjerde i denne sæson.

Mest læste

Notifications

Notifikationer