Wass erkender: Vi er i store problemer
Daniel Wass og Brøndby har endnu ikke scoret et mål i 2026.

Det kører ganske enkelt ikke for Steve Coopers Brøndby-mandskab.
Endnu en gang forlod man banen uden at score et mål, da man tabte på Brøndby Stadion, hvor Viborg FF var på besøg.
Hjemmeholdets Daniel Wass erkender, at det går dårligt for ham og holdkammeraterne.
- Vi er i store problemer, og det skal vi bare indse. Det var ikke den bedste kamp. Vi prøver, men vi mangler mange ting, siger Daniel Wass til Viaplay.
- Det er svært at vinde fodboldkampe, når vi ikke kan lave mål. Jeg ved ikke, hvad vi mangler, men vi mangler noget kvalitet.
Wass mener dog, at Brøndby i dagligdagen viser, at det går den rigtige vej.
- Det vi laver i hverdagen ser rigtigt godt ud. Vi kan bare ikke formidle det i kampene, afslutter Wass.
Næste mulighed for at få scoret et mål er en kamp mod førerholdet AGF i næste uge.

Det kører bare ikke for Brøndby.

Brøndby IF
Daniel Wass













