Wass blev skurk: Den tager jeg på min kappe Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Wass blev skurk: Den tager jeg på min kappe

Daniel Wass tager sin del af ansvaret for, at det endte med et nederlag søndag aften.

Daniel Wass under kampen mod Viborg FF.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Når man som Brøndby IF ikke scorer mål, skal der meget lidt til at tabe fodboldkampe.

Det var også tilfældet søndag aften på Brøndby Stadion hjemme mod Viborg FF, hvor man tabte med 0-1.

Og netop opgørets ene mål faldt med et kvarter tilbage af kampen, da Viborg havde held og dygtighed til at score på et straffespark, efter ellers at have brændt et sådan et i slutningen af første halvleg.

Manden bag straffesparket var Daniel Wass, der strakte benet ud foran Sami Jalal i eget felt.

Kontakten var klar og tydelig, om end Jalal benyttede sig af et fodboldens gode, gamle tricks:

- Det er jo sådan, det er. Jeg stikker benet ud, og så er han klog nok til at løbe ind i det, siger Daniel Wass efter slutfløjt til Viaplay.

Skurkerollen tager han samtidig helt og aldeles det fulde ansvar for:

- Det fylder da noget. Det koster point, og sådan er det. Den tager jeg på min kappe.

- Men der er mange andre ting, vi skal have kigget på, siger han.

Daniel Wass under kampen mod Viborg FF.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Brøndby IF har nu ikke scoret i sine seneste fem Superliga-kampe.

Samtidig er det otte kampe siden, at man har vundet en kamp i Superligaen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer