Manchester United tager stort skidt mod CL Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Manchester United tager stort skidt mod CL

Manchester United tog et stort skridt mod Champions League hjemme mod Aston Villa.

Matheus Cunha surfer på Old Trafford.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
Premier League | Runde 30
| Old Trafford | 15 mar 2026-15.00
Manchester United
v u v v t
3 : 1
0.84
xG
0.96
Slut
Aston Villa
v u t t v
Casemiro
53'
Matheus Cunha
71'
B. Šeško
81'
R. Barkley
64'

Det begynder at dufte af Champions League på Old Trafford.

I hvert fald tog Manchester United et stort skridt i den rigtige retning søndag eftermiddag, da en direkte konkurrent til de europæiske placeringer i Aston Villa blev besejret.

Her lykkedes det De Røde Djævles brasilianske duo i Casemiro og Matheus Cunha samt Benjamin Sesko at banke tre point ind på kontoen.

United tog føringen efter 53 minutters spil, da Bruno Fernandes sendte et indlæg ind i pandebrasken på Casemiro, som steg til vejrs og headede Carrick og kompagni på sejrskurs.

Føringen nåede at stå ved magt i godt ti minutter, før Ross Barkley bragte balance i regnskabet.

Målet måtte tjekkes efter af VAR, da det var utroligt tæt på, at Amadou Onana, som stod i en offside-position, rørte bolden. Det bekræftede VAR-billederne dog, at han ikke gjorde, hvorfor målet fik lov til at stå.

Assistkongen Bruno Fernandes så sig ikke tilfreds med ét enkelt point, og i det 71. minut diskede han op med endnu et oplæg.

Den portugisiske United-stjerne sendte en perfekt stikning i dybden mod Matheus Cunha, som køligt lagde bolden i kassen til 2-1.

Matheus Cunha surfer på Old Trafford.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Med de to oplæg er Bruno Fernandes nu oppe på 16 assists i sæsonen og bare fire oplæg fra at tangere Kevin de Bruynes rekord med 20 oplæg på en sæson.

Benjamin Sesko bankede det sidste søm i kisten, da den store slovener kort forinden var kommet på banen i stedet for Bryan Mbeumo, og han skulle kun bruge fem minutter på at komme på tavlen.

Bolden havnede noget tilfældigt for fødderne af Sesko, før han klappede til den og passerede Emiliano Martinez.

Det blev kampens sidste scoring, og dermed slår United et hul på tre point ned til netop Aston Villa på fjerdepladsen.

Du kan se hele Premier League-tabellen ved at klikke her.

Mest læste

Notifications

Notifikationer