Irriteret Dalsgaard: Vi inviterer dem jo til det
Henrik Dalsgaard var ikke tilfreds med AGF’s præstation i slutningen af kampen mod Sønderjyske.

Det lignede, at AGF spillede sig op som den helt store favorit til at vinde Superligaen, men Sønderjyske spolerede det til sidst.
Bomstærke Magnus Jensen dukkede op i AGF-feltet, hvor han headede Sønderjyske på 1-1 dybt inde i dommerens tillægstid, hvilket blev kampens slutresultat.
Det irriterer forsvarsgeneralen Henrik Dalsgaard.
- Vi vidste godt, at det ville blive svært at holde dem helt fra standardsituationer. Jeg synes egentlig, at vi forsvarer det rigtig, rigtig fint.
- Det er først her til sidst, at vi ender med ikke at få noget pres på overhovedet. Så inviterer vi dem jo til, at de skal få lagt det pres. Så ja, jeg er lidt skuffet over vores afslutning her. Det skal vi simpelthen gøre bedre, hvis vi har ambitioner om noget som helst, fortæller Henrik Dalsgaard på AGF Play efter kampen.
Den næste opgave for AGF bliver Brøndby IF, der er i en scoringskrise.

Brøndbys cheftræner fortæller om opgøret mod AGF, der venter næste søndag.

AGF
Sønderjyske












