Frustreret Neestrup: Dét er svagt Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Frustreret Neestrup: Dét er svagt

Jacob Neestrup er alt andet end tilfreds med søndagens nederlag i Odense.

Jacob Neestrup kigger ud mod banen.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Krisen kradser fortsat i FC København.

I hvert fald når det kommer til Superligaen.

Søndag tog den danske hovedstadsklub hul på det nedrykningsspil, hvor man er endt for første gang i klubbens historie.

Og til trods for en god start på kampen og en 0-1-føring mod OB, endte det med et 2-1-nederlag i Odense.

Efter kampen har cheftræner Jacob Neestrup ikke mange positive gloser til overs.

Han fortæller overfor TV 2 Sport, at FCK i hans optik burde have lukket kampen i de første 25-30 minutter, men at man i stedet endte med at tabe kampen af to årsager:

- Det er, at de seks-syv store potentielle muligheder, hvor vi har frit løb ned mod en-to forsvarsspillere, tager vi ikke vare på. Det er bare for svagt, at vi ikke får afsluttet bedre.

- Og så den primære... vi stopper fuldstændig med at spille fodbold fra minut 52, og derfra er vi det næstbedste hold resten af kampen, siger han til TV 2 Sport.

Jacob Neestrup kigger ud mod banen.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FC København er fortsat uden sejr Superligaen, siden man slog Brøndby den 23. november.

Næste mulighed for at bryde den stime er søndag den 22. marts hjemme mod FC Fredericia.

Mest læste

Notifications

Notifikationer