FCK-boss: Eksternt firma skal finde ny sportsdirektør
Jacob Lauesen fortæller til Viaplay, at hovedstadsklubben skal samarbejde med et eksternt firma i rekrutteringsprocessen af klubbens nye sportsdirektør.

FC København har været uden sportsdirektør, siden Løverne i slutningen af februar valgte at fyre Sune Smith-Nielsen.
Arbejdet med at finde en ny sportsdirektør er dog i fuld gang, forsikrer Jacob Lauesen, som er Direktør i FC København.
Og det bliver et ekstern firma, der skal stå for rekrutteringen, forklarer direktøren.
Direktøren fortæller i et interview med Viaplay, at hovedstadsklubben er i fuld gang med at finde klubbens næste sportsdirektør.
Og rekrutteringen skal ske hurtigst muligt, forklarer Jacob Lauesen, selvom arbejdet er en kompliceret proces.
Hvem der skal stå for rekrutteringen, vil direktøren dog ikke fortælle.

- Det kommer jeg ikke til at svare på her, siger han til Viaplay.
Han afslører dog, at det bliver et eksternt firma, da med FCK-ledelsens indstillinger i ryggen skal finde frem til FC Københavns nye sportsdirektør.
- Vi er i gang med at få de sidste detaljer på plads til dem, der skal køre processen. Vores interne organisering af den proces - jeg har over de sidste 14 dage haft snakke med rigtigt mange i den sportslige ledelse, om hvorvidt der er nogle mindre ændringer, der skal til. Er der nogle strukturelle ting, hvor man bør kigge på nogle ting, siger Jacob Lauesen og fortsætter:
- Det har ført til en række anbefalinger, som blandt andet også blev præsenteret for bestyrelsen i dag, og det skal så tages med i arbejdet med at rekruttere.
- Og så formentlig i starten af næste uge lukker vi en aftale med et eksternt firma, der skal ud og drive rekrutteringen baseret på de indstillinger og anbefalinger, der blandt andet er kommet fra en sammenligning med nogle udenlandske klubber og nogle meget, meget dygtige medarbejdere i den sportslige ledelse, siger Jacob Lauesen.
Campo har taget et kig på fem af de vigtigste spørgsmål, FC København skal have løst omkring transfermarkedet.
Læs mere her:

FC København












