Dansker del af bizar Serie A-sejr Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Dansker del af bizar Serie A-sejr

Malthe Højholt fik en rolle, da Pisa sejrede med 10 mand på banen.

Malthe Højholt på bolden for AaB.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det er ikke som sejre er flest.

Søndag eftermiddag tog Pisa imod Cagliari, og selvom hjemmeholdet spillede størstedelen af opgøret i undertal, endte det med en sejr.

Måltavlen viste således 3-1 til Pisas 10 mand efter slutfløjt.

Hjemmeholdet kom godt fra start, da man allerede i det 9. minut omsatte et straffespark til en 1-0-føring.

Siden begyndte det dog at gå skævt, for bare syv minutter senere måtte Marius Marin lade sig udskifte med en skade.

Det var dog til danske Malthe Højholts held, for efter bare et kvarter af kampen blev pladsen på bænken byttet ud med kampminutter.

Den tidligere AaB'er nåede 20 minutter på banen, inden nye problemer opstod for Pisa. Rafiu Durosinmi så nemlig direkte rødt.

Som om det ikke var nok, måtte 40-årige Raul Albiol lade sig udskifte i pausen med en skade.

To skader og et rødt kort til trods, satte Pisa kort efter pausen turbo på.

I løbet af to minutter gjorde Antonio Caracciolo det nemlig til både 2-0 og 3-0.

Cagliari fik siden recuderet til 3-1, men Pisa stod imod frem til slutfløjt. 10 minutter før tid fik Cagliari også udvist en spiller.

De tre point ændrer dog ikke på, at klubben fra byen med det famøse skæve tårn fortsat ligger et godt stykke under nedrykningsstregen.

Den lettere mærkværdige sejr var Malthe Højholts 11. Serie A-kamp i denne sæson.

Mest læste

Notifications

Notifikationer