Boost til Cooper: Backprofil retur fra skade
Brøndby har netop offentliggjort truppen til opgøret mod Viborg FF.

Det er ikke ligefrem nogen nem start på 2026, Brøndby IF har fået.
Det er endnu ikke blevet til scoring i nogen betydende kamp for Vestegnsklubben, som kæmper for at hænge på i ræset om tredjepladsen.
Til søndagens opgør mod Viborg FF har Brøndby og cheftræner Steve Cooper dog fået et boost.
Sean Klaiber er nemlig tilbage i truppen, efter at han missede grundspillets sidste opgør mod FC Midtjylland med en skade.
Han og Benjamin Tahirovic udgik ellers fra træningen i løbet af ugen, og var dermed tvivlsomme til opgøret, men begge har fundet vej til truppen.
Desuden er der blevet plads til Raphael Canut og Ali Al-Najar i bruttotruppen, som dog dog tæller 25 mand. Derfor glider fem mand ud af truppen før kampen.

Steve Cooper må også se bort fra et par profiler til opgøret.
Frederik Alves og Filip Bundgaard er nemlig begge blevet meldt færdige for sæsonen.
Du kan se hele truppen herunder:
1. Patrick Pentz
13. Gavin Beavers
16. Thomas Mikkelsen
2. Oliver Villadsen
4. Luis Binks
5. Rasmus Lauritsen
7. Nicolai Vallys
8. Benjamin Tahirovic
10. Daniel Wass
14. Ben Godfrey
17. Emmanuel Dennis
19. Sho Fukuda
22. Ousmane Sow
23. Mayckel Lahdo
24. Marko Divkovic
27. Mats Köhlert
29. Mads Frøkjær-Jensen
30. Jordi Vanlerberghe
31. Sean Klaiber
36. Viggo Poulsen
37. Raphael Canut
38. Jacob Ambæk
42. Mathias Jensen
43. Ali Al-Najar
99. Bartosz Slisz
Det er hjemme på Brøndby Stadion, at de blågule tager imod Viborg. Opgøret fløjtes i gang klokken 18.00.

Brøndby IF
Viborg FF












