Sønderjyske-chef før AGF: Kan kun løfte på hatten
Thomas Nørgaard har rosende ord for Superligaens nummer et, forud deres møde i den første runde af mesterskabsspillet.

Sønderjyske har gang i en brandsæson og er for første gang i ni år tilbage i mesterskabsspillet.
Her åbner Sønderjyske ud med ligaen nummer et, AGF.
Thomas Nørgaard har respekt for det projekt AGF har gang i og ser et hold der har været i gennem en større udvikling.
Han ser også tilbage på et par kampe, hvor det ikke har været umuligt at tage point fra førerholdet.
Det fortæller han til Sønderjyskes hjemmeside.
- Et fodboldhold der har været i gennem en transformation sammen med Jakob (Poulsen, red.) ved roret og hans folk, siger han til klubbens hjemmeside.

- Et hold der er fanget af flow, et hold som kan finde ud af at ændre undervejs i kampe, som har en rigtig god stamme af spillere, men flere og flere at vælge i mellem.
- Et projekt vi har kæmpe stor respekt for og en sæson indtil videre vi kun kan løfte på hatten over. Vi har spillet nogle kampe der har været lige, med gode momenter til os og gode nok momenter til at vi har hevet point ud i de to Superliga-kampe.

Sønderjyske indtager i øjeblikket en tredjeplads med ti point op til FCM på andenpladsen og med to point ned til Brøndby på fjerdepladsen.
Sønderjyske tager i mod AGF i morgen på Sydbank Park klokken 16:00.
Sønderjyske har skruet op for billetpriserne, når AGF gæster Sydbank Park, hvilket har ført til sure fans.
Læs mere her:

AGF
Sønderjyske












