– Vi er jo ikke helt oppe at ringe i forhold til selvtillid Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

– Vi er jo ikke helt oppe at ringe i forhold til selvtillid

Med to kampe tilbage af grundspillet i 1. Division er AaB stadig uden for top seks.

Benjamin Tiedemann og Marc Nielsen kigger frustreret ud til siden
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Da AaB for første gang rykkede ud af Superligaen i 2023, da var nordjyderne hurtigt tilbage i den bedste række igen blot en sæson efter.

Da AaB igen rykkede ned i 1. Division i den forgangne sæson, da var forventningen hos de fleste også, at de bolsjestribede igen skulle retur til Superligaen.

Men den opgave ser svær ud, for med blot to runder tilbage af grundspillet i 1. Division er AaB placeret på tabellens syvendeplads med to point op til top seks.

Med andre ord er der risiko for, at den nordjyske storklub slet ikke skal kæmpe med om oprykning, hvis ikke AaB får spillet sig op i det fine selskab inden grundspillet slutter.

AaB-anfører Benjamin Tiedemann fortæller til Nordjyske, at der til trods for den pressede situation er smil på træningsbanen, men at der mangler noget helt grundlæggende, nemlig selvtillid.

- Stemningen er ok. Folk er bevidste om situationen. Vi ved, at vi skal ud og vinde de her kampe. Det vidste vi også inden de to seneste kampe, men der gik det bare ikke som håbet.

Neestrup får tidligere AaB-træner som FCK-assistent
Benjamin Tiedemann og Marc Nielsen kigger frustreret ud til siden
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

- Vi er jo ikke helt oppe at ringe i forhold til selvtillid, og det kan man godt se på træningsbanen, hvor folk virkelig forsøger at arbejde hårdt, men det kan blive lidt spændt og ikke så frit, siger Benjamin Tiedemann.

Senest tabte AaB med 1-0 hjemme mod oprykkerne fra Aarhus Fremad, og i forårspremieren endte det 3-3 mod topholdet Hillerød, der i kampens døende minutter fik tilkæmpet sig et straffespark til en udligning på Aalborg Portland Park.

Lørdag spiller nordjyderne forårets første udebanekamp, der dog er forholdsvis tæt på Aalborg.

Turen går nemlig til Hobro, hvor der med stor sandsynlighed skal hentes tre point, hvis oprykningsdrømmene skal holdes i live for AaB.

I sidste runde af grundspillet venter Esbjerg, der ligesom AaB gerne vil tilbage i den bedste danske fodboldrække.

AaB har kniven for struben: Kan mærkes på træningsbanen

Mest læste

Notifications

Notifikationer