Randers forklarer: Derfor er Touré ude
Musa Touré misser fredagens vigtige opgør imod Fredericia.

Fredag er der bagt op til et vigtigt opgør i Superligaen, hvor Fredericia og Randers FC tørner sammen.
En sejr for Randers vil betyde, at Hestene bringer sig op på siden af FC København i kampen om syvendepladsen, som giver adgang til playoff-opgøret om at komme i Europa.
Til opgøret må cheftræner Rasmus Bertelsen dog se bort fra Musa Touré, som ikke figurerede i Randers' kamptrup.
Og nu har Randers forklaret, hvorfor den australske raket misser dagens nøglekamp.
I et skriftligt svar til Campo oplyser Randers FC nemlig, at Musa Touré er småskadet, og derfor sidder over til dagens opgør.
Ind i stedet er altså kommet Cyril Edudzi, som dermed kan få sin blot anden optræden i Randers-trøjen.

Hvorvidt det er et slag for Randers eller ej at må undvære Touré, må tiden vise.
Fra at have været ude i kulden i starten af sæsonen, tilkæmpede australieren sig ellers en plads i startopstillingen i slutningen af sidste år, hvor han startede de sidste fire opgør inden vinterpausen.
Efter forårsopstarten er det dog endnu ikke blevet til en startplads for Musa Touré, der har ageret indskifter i forårets første fire kampe.
Du kan se hele Randers' trup herunder.

Randers FC
FC Fredericia












