Jakob Poulsen storroser profil: Meget respekteret
AGF-profilen har præsteret på et meget højt niveau, og kan med minutter mod Sønderjyske runde 200 kampe for klubben.

📍 Campo på Fredensvang
En af de helt store årsager til succesen i AGF, har været deres sydafrikanske wingback, Gift Links.
Han har været outstanding i denne sæson, hvor han har været en stor mundfuld for de øvrige Superliga-klubber.
AGF-træner, Jakob Poulsen, har masser af roser til den 27-årige sydafrikaner efter hans store præstationer i denne sæson.
- Jeg synes jo virkelig, at han har shinet i denne sæson, været fuldstændig sindssyg i hans en mod en spil, fortæller Jakob Poulsen til Campo og den øvrige presse.

- Altid en håndfuld, og altid meget respekteret tror jeg af modstanderne, når de skal møde os, og de skal virkelig overveje hvilken plan de skal have mod os, siger AGF-chefen.
Gift Links kan runde 200 kampe for AGF, hvis han kommer på banen mod Sønderjyske denne søndag.
Han står noteret for 28 kampe, fem scoringer og seks assist for AGF i indeværende sæson.

De gode præstationer fra Gift Links har ikke været nok til en landsholdsudtagelse, hvilket har været til stor debat i hjemlandet.
Læs mere her:

AGF
Gift Links
Jakob Poulsen












