Hollywood-historien i live: Slår Snoop Doggs drenge
Wrexham slog Swansea 2-0 på hjemmebanen i Wales.

Rob McElhenney og Ryan Reynolds' drøm om at rykke op endnu engang er fortsat i live.
Ejerne af Wrexham har formået at rykke op tre gange i streg, men kan nu øjne Premier League i horisonten.
Fredag aften blev det til en 2-0 sejr over Swansea, hvor de to ejere var på stadion og endda kommenterede kampen for Sky Sports.
Swansea, der har Snoop Dogg i ejerkredsen, ankom til The Racecourse Ground med to sejre i sine seneste to kampe, men formåede ikke at gentage det mod Wrexham.
Efter 25 minutter sendte Nathan Broadhead hjemmeholdet i front, imens et selvmål af Liam Cullen udbyggede føringen til 2-0 i kampens døende minutter.
Sejren holder Wrexham på de eftertragtede playoff-pladser i Championship, hvor der nu er seks point ned til Southampton på syvendepladsen, der dog har spillet en kamp mindre. Wrexham har ni point op til de to øverste pladser, der sikrer direkte oprykning til Premier League.

Det danske landshold skal skifte på keeperpladsen.














