Binks benovet over Brøndbys kommende stjerner: Lidt skørt
Brøndby IF har mange fremadstormende talenter på vej, og de imponerer profilen Luis Binks.

Brøndby IF har haft en svær start på foråret i Superligaen.
Steve Coopers mandskab er fortsat uden sejr i 2026, hvor Steve Coopers mandskab særligt har haft svært ved at score.
Blandt den walisiske træners udvalgte har 17-årige Viggo Poulsen gjort sig bemærket som endnu et nyt spændende talent på vej på Vestegnen.
Poulsen og andre af Brøndbys Masterclass-talenter har gjort et stort indtryk på Brøndby-profilen Luis Binks.
- Alle ved, at [Jacob] Ambæk har nogle store kvaliteter, og det har han vist allerede. Viggo [Poulsen] er også kommet op og spiller med os nu, og han ser virkelig god ud. Men det er også svært, for de er kun 16-17 år. Da jeg var på deres alder, spillede jeg med andre jævnaldrende, ikke voksne mænd. Det er lidt skørt, siger Luis Binks til 3point.dk.
Luis Binks fremhæver også de fremadstormende talenter Ali Al-Najar og Raphael Canut, der endnu ikke har fået debut på førsteholdet, men har trænet en del med i vinteropstarten.
Den engelske stopper slår dog også fast, at man ikke skal hvile for mange forventninger på de unge spilleres skuldre endnu.
- Vi må ikke presse dem for hårdt, selvom presset bare er stort i en klub som Brøndby. Vi prøver at hjælpe dem så meget, vi kan, siger Luis Binks.

Campo satte tidligere på ugen spot på Brøndbys kommende Masterclass-talenter.
Læs med her:

Brøndby IF












