Populært dansker-comeback: Dejligt at føle sig værdsat Foto: Allan Hvid

Populært dansker-comeback: Dejligt at føle sig værdsat

Danske Pelle Mattsson blev taget varmt imod, da han gjorde comeback onsdag.

Pelle Mattsson efter comeback for Norwich City
Foto: Allan Hvid

📍Campo på Carrow Road, Norwich

Danske Pelle Mattsson gjorde comeback onsdag aften for Norwich City, da de vandt med 2-1 over Sheffield United.

Da den danske midtbanespiller kom på banen på hjemmebanen Carrow Road var det til klapsalver fra hjemmepublikummet, hvilket de gentog efter slutfløjtet.

Her havde Pelle Mattsson sammen med sine holdkammerater vendt et truende nederlag til en sejr.

- Det var dejligt at være tilbage, og jeg føler mig ovenpå. Det var en dejlig oplevelse i dag, sagde Pelle Mattsson efter opgøret til Campo.

Den 24-årige midtjyde blev skiftet ind med 30 minutters spilletid tilbage, hvor Norwich var bagud med 2-1, og han var med til at vende kampen for de gulblusede kanariefugle, der nu har otte sejre i de seneste 10 ligakampe.

- Det er dejligt at mærke, at man er værdsat. Jeg kom i sommer og har ikke været her så længe, så det er da dejligt at de sætter pris det, man går og laver, så det var dejligt at få den modtagelse.

Pelle Mattsson efter comeback for Norwich City
Foto: Allan Hvid

- Vi fik en dårlig start på sæsonen, og vi skulle kæmpe os tilbage. Men her på det seneste er det gået meget bedre, og nu kommer skader aldrig på et godt tidspunkt, og jeg har lige været ude i seks-syv uger. Så at stå her og føle sig ovenpå igen, og det kører, og vi klatrer op i tabellen igen, det er dejligt, siger Mattsson, der har spillet fuld tid for Norwich i de fleste kampe, han har været med i.

Norwich City har med de seneste resultater spillet sig op på en 15. plads i Championship og har 10 point ned til nedrykningsstregen hvor en anden danskerklub Leicester befinder sig.

Pelle Mattsson har spillet 23 ligakampe for Norwich i denne sæson.

Hjemme i Danmark er Pelle Mattssons bror også igang med at levere et comeback efter sin alvorlige skade. Læs mere herunder:

Gode billeder i svær FCK-tid: Stjerne tilbage på græs

Mest læste

Notifications

Notifikationer