Neestrup får tidligere AaB-træner som FCK-assistent
FC København har netop løftet sløret for et trænerskifte.

Kristoffer Wichmann bliver ny assistenttræner i FC København.
Det bekræfter klubben på sin hjemmeside torsdag morgen.
Her skal den tidligere AaB-cheftræner have særligt fokus på standardsituationer.
Han erstatter klubbens nuværende dødboldtræner Sergio Almenara, der forlader FCK for at komme tættere på sin familie, oplyser klubben.
- Kristoffer Wichmann er en træner med stor karisma og en masse pondus, som han kan bringe med ind på træningsbanen.
- Han har leveret flot i tidligere jobs som cheftræner og senest som assistenttræner i Bundesligaen. Både vi og Kristoffer ser det som en god mulighed for begge parter, og vi glæder os over, at han bliver en del af F.C. København, siger Jacob Neestrup til klubbens hjemmeside.
Aftalen varer i første omgang for den resterende del af sæsonen.


44-årige Kristoffer Wichmann kommer nemlig med erfaring fra Union Berlin, hvor han var assistenttræner under Bo Svensson i et halvt år.
Senere han blev han hyret ind som cheftræner i AaB, hvor han dog ikke kun vende skuden hos nordjyderne, der endte med at rykke ud af Superligaen.
Det blev kun til fem kampe i spidsen for AaB for Wichmann.
En tidligere FCK-spiller kæmper for at komme sig efter et par grimme skader.
Campo har talt med ham - læs mere her:

FC København
AaB












