Glæd jer, Brøndby-fans: Her er de kommende Masterclass-stjerner Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix / Claus Bech/Ritzau Scanpix

Glæd jer, Brøndby-fans: Her er de kommende Masterclass-stjerner

Brøndbys Masterclass har flere store talenter på vej, der snart kan være at finde på førsteholdet i vestegnsklubben.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix / Claus Bech/Ritzau Scanpix

Tidligere på ugen forlængede Brøndby IF aftalen med rekrutteringschef i Brøndby Masterclass, Jens Mikkel Frølunde.

I den forbindelse fortalte Frølunde, at det går hurtigere med at få gjort de største talenter klar til førsteholdet i Brøndby.

Men hvem er de næste stjerneskud på Vestegnens talent-himmel?

Det har Campo sat sig for at undersøge.

Artiklen fortsætter under annoncen.

Med hjælp fra Nanna Møller Karlsen, der er chefredaktør og medejer af Brøndby-mediet 3point.dk sætter Campo lup på fem af Brøndby Masterclass' næste store talenter.

- Jeg tror, det er gået op for folk i Brøndby, at det er ret vigtigt, at man hele tiden har masterclass-spillere på vej op på salgsrampen for at sørge for
det økonomiske aspekt.

- Steve Cooper har jo vist, at han er villig til at bruge dem, uanset hvor gamle de er. Hvis han føler, at de kan bidrage til holdet, så spiller han med dem. Så der ligger helt sikkert noget strategi i det, siger Nanna Møller Karlsen.

Her er Nanna Møller Karlsens bud på de næste fem fremadstormende Brøndby-talenter:

Ali Al-Najar, Brøndby U19

Position: Midtbanespiller

Alder: 18 år

- Ali [Al-Najar] er en spiller, der stille og roligt nærmer sig. I de to seneste U19-kampe har han ikke været med, fordi man har prioriteret, at han i stedet har trænet med førsteholdet.

- Han spiller på en position, hvor det godt kan være lidt svært at bryde igennem, men han er en type, som skræller til den. Han har store kvaliteter i spillet med bolden, har en rigtig god mentalitet og er også U-landsholds-spiller.

- Jeg ville ikke blive dybt overrasket, hvis vi kommer til at se på førsteholdet i løbet af det næste halve års tid, siger Nanna Møller Karlsen.

Oskar Fenger

Position: Angriber

Alder: 18 år

- Oskar Fenger har gjort det rigtig godt, siden han kom til fra FC København. Jeg synes allerede, at han ligner en spiller, som godt kan komme i betragtning til Superliga-truppen. Både her i foråret og i særdeleshed i efteråret.

- Han har døjet med nogle skader, så det tror jeg også kommer til at blive afgørende for, hvor hurtigt han kommer til at tage skridtet. Jeg tror heller ikke, man har sindssygt travlt med ham forstået på den måde, at man netop gerne vil sikre sig, at han bliver bygget fysisk op til at blive Superligaspiller uden at risikere noget undervejs.

- Fenger er en virkelig dygtig spiller med en helt sindssyg fart, og en spiller med en med en meget høj intensitet i sit spil. Fysisk er han også en spiller, jeg vil vurdere på statur og tyngde er klar til Superligaen.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix / Claus Bech/Ritzau Scanpix

Raphael Canut

Position: Forsvarsspiller

Alder: 16 år

- Han har i løbet af det sidste halvårstid virkelig taget nogle store skridt i sin udvikling. Det er også blevet prioriteret at se ham an i Superliga-træningerne, Så man har altså svækket U19-holdet for at se ham i en Superliga-sammenhæng. Aldermæssigt er han stadigvæk er U17-spiller, men selvfølgelig fast mand og en profil på U19-holdet. Han er en stor gut.

- Rigtig høj, godt bygget, brasilianske rødder og en forsvarsspiller med stort F. Han sætter virkelig en ære i at forsvare, men er også en moderne forsvarsspiller, som er rigtig dygtig til at presse op, og gå i de her dueller også højt på banen. Og når han gør det, så vinder han dem 9 ud af 10 gange.

- Han er virkelig en spiller, som jeg forventer mig meget af, også i Superliga-regi hos Brøndby. Spørgsmålet er så, om han skal ud på et lejeophold, inden han er helt klar til førsteholdet.

Elias Broberg

Position: Offensivspiller

Alder: 16 år

- Lige nu står han jo sådan, kan man sige, bag unge Viggo Poulsen i og med, at de spiller samme position, og Broberg er et år yngre, men også en rigtig dygtig spiller, som trods sin unge alder og statur er oppe omkring Superliga-holdet og træne med.

- Han er en venstrebenet kreatør og en rigtig lækker spiller, der laver mange mål og mange oplæg. Ham kommer vi også til at se mere til.

Tobias Ekstrand

Position: Angriber

Alder: 15 år

- En angriber, der virkelig har spist sin rugbrødsmadder. Han er en stor dreng, og han spiller også allerede U19-fodbold, selvom han egentlig er førsteårs
U17-spiller.

- Han fik også en del minutter for Brøndby i træningskampene her i opstarten. Selvfølgelig både fordi man ikke havde så mange angriber, men det viser jo også noget om, at han er en, man allerede kigger nærmere på.

- Han har altså forudsætningerne for at blive en rigtig dygtig angriber. Så nu skal han forsøge i første omgang at bide sig fast som førsteangriber på U19-holdet her i løbet af foråret, og så jeg er helt sikker på, at lige så snart han fylder 16 år, så kommer han også op og træner mere eller mindre fast med omkring Superliga-holdet, siger Nanna Møller Karlsen, chefredaktør på 3Point.

En tidligere Brøndby-spiller har fået stor succes efter afskeden med vestegnsklubben.

Nu kan han endda være i spil til en plads ved VM til sommer.

Læs mere om det her:

Blev aldrig et hit i Brøndby: Nu er han VM-aktuel

Mest læste

Notifications

Notifikationer