Forlod Superligaen i vinter: Havde forberedt mig på at blive
Mads Agger havde ikke regnet med, at han skulle skifte klub i det forgangne transfervindue.

Nogen gange kan det gå stærkt i fodbold.
Det gjorde det i hvert fald for den nu tidligere Sønderjyske-profil Mads Agger, der nu i stedet spiller i polske Pogon Szczecin i Ekstraklasa hos den danske cheftræner Thomas Thomasberg.
Faktisk havde den 26-årige kantspiller ikke regnet med, at han skulle nogen steder. Han havde i stedet indstillet sig på at færdiggøre Superliga-sæsonen med Sønderjyske, der har spillet sig med i mesterskabsspillet.
Det fortæller Mads Agger til TV2 Sport.
- Jeg havde egentlig forberedt mig på, at jeg skulle spille i Sønderjyske og nåede også de første tre kampe i foråret.
- Det var der, jeg havde lagt min tid, men det kan gå stærkt i fodbold, og det gjorde for mig lige pludselig, siger Mads Agger.

Derfor var Aggers sidste kamp i den lyseblå trøje nogen uventet 0-0-mødet med Brøndby i den næstsidste runde af grundspillet. Da havde Sønderjyske allerede sikret sig en plads i top seks.
Mads Agger nåede at spille 82 kampe og score 21 mål for Sønderjyske, som han kom til fra Næstved i 2023.
Campo har kigget nærmere på Sønderjyskes efterår, der i den grad har overrasket. Læs karakterbogen herunder:

Sønderjyske
Thomas Thomasberg












