Brøndby-duo fik lov til at smutte – nu trækker Cooper i land Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Brøndby-duo fik lov til at smutte – nu trækker Cooper i land

De to midtstoppere kan meget vel ende med at blive i Brøndby IF sæsonen ud.

Steve Cooper under en kamp mod FC Fredericia.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

I vinterens løb fik både Jordi Vanlerberghe og Rasmus Lauritsen lov til at smutte.

En aftale, der ikke bare blev indgået internt i Brøndby IF's gemakker - det blev nemlig meldt ud af klubbens fodbolddirektør, Benjamin Schmedes.

- Jordi (Vanlerberghe, red.) er en spiller, som vi har haft samtaler med siden den anden side af jul. Han ville gerne videre og det var det samme synspunkt fra vores side. 

- Rasmus (Lauritsen, red.) sigtede efter et skifte allerede i sommer, men der var det lidt anderledes, for der spillede han regelmæssigt.

- Han er super professionel og giver alt til holdet, men vi har en fælles forståelse om, at hvis der kommer noget, som han gerne vil, så finder vi en løsning. Så der er fælles fodslag i at han søger efter noget nyt og at vi er åbne for at tale om det, sagde Schmedes til 3point.dk.

Også de to Brøndby-stoppere fortalte åbent og ærligt overfor blandt andre Viaplay, at hvis den rette mulighed bød sig, ville de få lov til at skifte.

Alligevel er vi ved at være midten i marts, og begge er fortsat at finde i Brøndby.

Det til trods for, at særligt Rasmus Lauritsen er blevet rygtet væk med et skifte til svenske AIK, der ligesom de øvrige klubber i Sverige fortsat må hente spillere.

Men situationen virker til at have ændret sig. I hvert fald giver Brøndby-cheftræner Steve Cooper udtryk for, at snarlige salg eller lejeaftaler af de to forsvarsspillere ikke ligger lige for længere.

- Rasmus og Jordi bliver hos os frem til sæsonafslutningen, indtil jeg får andet at vide. De har været fremragende og topprofessionelle.

- Selvom de ikke har spillet Superliga-kampe, er de ikke langt fra at være kampklare. De skal nok være klar, siger Steve Cooper ifølge Tipsbladet.

Udmeldingen kommer bare seks dage efter nyheden om, at Frederik Avles er færdig for sæsonen efter at have pådraget sig en skade.

Jordi Vanlerberghe står noteret for beskedne seks Superliga-kampe i denne sæson, mens det er blevet til otte styks for Rasmus Lauritsen.

Ingen af dem har været i aktion i 2026.

Cooper melder Brøndby-profil helt færdig for sæsonen

Mest læste

Notifications

Notifikationer