Schmeichel revser Spurs-træner: Du dræber hans karriere! Foto: Ritzau Scanpix /REUTERS

Schmeichel revser Spurs-træner: Du dræber hans karriere!

Den danske målmandslegende er langt fra imponeret over Igor Tudors ageren i forbindelse med fælt målmandsmareridt i Madrid.

Foto: Ritzau Scanpix /REUTERS

Antonin Kinsky kunne næppe have fået en værre aften i Madrid.

Ude mod Atlético Madrid i Champions League blev den 22-årige tjekke passeret hele tre gange i kampens første kvarter, og ved to af scoringerne var Kinsky bestemt ikke uden skyld.

Det fik Tottenhams manager Igor Tudor til at pille Antonin Kinsky ud og sende førstemålmand Vicario på banen i stedet. Efter 17 minutter.

Den beslutning forarger den danske målmandslegende Peter Schmeichel.

- Det her vil være et øjeblik, som alle i fodbold vil huske, når de ser eller hører Kinskys navn.

- Du bliver nødt til at holde ham på banen mindst indtil pausen. Han [Igor Tudor] dræber hans karriere. Jeg har virkelig ondt af ham [Antonin Kinsky], siger Peter Schmeichel på CBS Sports.

Opgøret endte i sidste ende 5-2 til Atlético Madrid.

Du kan se målene fra kampen øverst i artiklen.

Foto: Ritzau Scanpix /REUTERS

Andetsteds i Champions League var Liverpool i problemer i Tyrkiet

Læs mere her:

Liverpool snubler i Tyrkiet – drama venter på Anfield

Mest læste

Notifications

Notifikationer