Randers-boss: Arbejder på at sende spillere væk
Randers FC arbejder på at sende et par spillere på andet græs end det kronjyske, forklarer sportsdirektør Søren Pedersen.

Randers FC skal de næste ti kampe spille for den bedst mulige placering i Superligaens kvalifikationsspil.
Den kronjyske klub besidder dog i øjeblikket et par spillere for meget, lyder det fra klubbens sportsdirektør Søren Pedersen.
Han arbejder derfor på at sende nogle af spillerne længst fra spilletid videre til en anden klub.
Det fortæller han til TV2 Sport.
- Vi arbejder lige nu på at få enkelte spillere ud på enten lejeaftaler eller permanente aftaler, så de kommer nærmere spilletid, end de er her.
- Der vil være tale om to-tre stykker, og det vil igen give nogle af vores gode yngre spillere mulighed for at træne mere med og komme lidt tættere på det det hele, siger fodbolddirektør Søren Pedersen til TV 2 Sport.
20-årige Max Albæk bliver blandt andet nævnt af fodbolddirektøren som en spiller, der muligvis skal på græs et andet sted.


Søren Pedersen bekræftede i sidste uge, at Randers FC er i dialog med AGF om et muligt stadion-udlån.
Læs mere her:

AGF
Randers FC











