OB-back står i ‘crazy’ situation: Er han væk til sommer?
Den hollandske OB-back har kontraktudløb inden længe, og han har endnu ikke hørt noget fra klubbens sportsdirektør.

Leeroy Owusu har spillet samtlige kampe for OB i denne sæson i Superligaen.
Han er sågar også startet inde, så han må siges at være blandt Alexander Zornigers foretrukne spillere.
Men til sommer kan tiden i Ådalen være slut.
Owusu har kontraktudløb til sommer, og indtil videre er der ikke dialog om en forlængelse.
Det fortalte Leeroy Owusu allerede til Campo tilbage i oktober, og det har indtil videre ikke ændret sig, fortæller han til Fyens Stiftstidende.
- Det er lidt crazy, ja. Om to måneder kan jeg være et helt andet sted, eller jeg kan stadig være i OB. Men sådan er det i fodbold. Jeg er ikke virkelig bekymret.
- Jeg tænker, at Troels Bech kommer med et svar snart, men hvis du skal have det korrekte svar, så skal du spørge ham, siger Leeroy Owusu til Fyens Stiftstidende.

Leeroy Owusu har spillet i OB siden sommeren 2023, hvor han kom til fra hollandske Willem II.
En af OB's uheldige veteraner er endelig tilbage i træning.
Læs mere her:

OB
Troels Bech












