Mattsson comeback da Norwich vendte nederlag til sejr Foto: Norwich City

Mattsson comeback da Norwich vendte nederlag til sejr

Pelle Mattsson gjorde onsdag aften comeback for Norwich, og var med til at vende et nederlag til sejr.

Pelle Mattsson til sin præsentation i Norwich City.
Foto: Norwich City

📍Campo på Carrow Road, Norwich

Danske Pelle Mattsson gjorde onsdag aften comeback for Norwich ovenpå syv ugers skadespause.

Den tidligere Silkeborg-spiller kom på banen til store klapsalver efter 60 minutter, da Norwich onsdag aften vandt med 2-1 på hjemmebanen Carrow Road mod Sheffield United.

Gæsterne førte ellers 1-0 ved pausen, hvilket Norwich først fik udlignet midtvejs i anden halvleg, inden kanariefuglene siden sikrede sejren med seks minutter igen.

Pelle Mattson har spillet fuld tid i de fleste af sine nu 23 ligakampe for Norwich.

Også Mathias Kvistgaarden var med i opgøret og startede i front for Norwich.

Men selvom den tidligere Brøndby-spiller havde en stor hovedstødschance i første halvleg, blev han skiftet ud, samtidig med at Mattsson kom på banen.

Pelle Mattsson til sin præsentation i Norwich City.
Foto: Norwich City

Med sejren rykker Norwich helt væk fra bunden og ligger nu solidt midt i tabellen.

Pelle Mattssons bror Magnus er hjemme i FCK på vej tilbage fra sin skade. Læs mere om det her:

Gode billeder i svær FCK-tid: Stjerne tilbage på græs

Mest læste

Notifications

Notifikationer