Maskinen Valverde kører Manchester City over
Federico Valverdes hattrick i første halvleg var nok, da Manchester City gæstede Estadio Santiago Bernabéu.

Manchester City kunne ikke stoppe maskinen Federico Valverde.
Real Madrid har nemlig en anfører, der kan gøre alt på en fodboldbane. Han kan dække hele banen og er iskold i begge ender.
De to giganter har trukket hinanden i ottendedelsfinalen ved dette års Champions League, og har været garant for vilde enkeltmandspræstationer i tidligere opgør.
Kylian Mbappe i 2025, Antonio Rudiger i 2024 og Rodrygo i 2022, og man kunne blive ved.
I dette møde, ville det være en pragtpræstation af Real Madrids anfører, Federico Valverde, hvor han scorede et hattrick. Det tog ham kun 42 minutter at score alle tre mål mod Manchester City.
Første mål blev scoret efter en milimeterpræcis aflevering fra Courtois som Valverde kunne med en god førsteberøring runde Donnarumma og sparke den ind i et tomt mål.
Se highlights øverst i artiklen.

Andet mål blev scoret efter en mindre dribletur fra Vinicius Jr., der kunne aflevere til en fremadstormende Federico Valverde, der havde taget turen tværs gennem Manchester Citys bagkæde, og han kunne med en kølig afslutning sende den i det lange hjørne.
Tredje og sidste mål fra den 27-årige uruguayaner, kom efter en Laudrup-afleveringer fra Brahim Diaz, hvor Valverde kunne løfte bolden over Marc Guehi og sende den ind bag Donnarumma.

Det betød at Real Madrid kunne gå til pause med en 3-0 føring, og der skulle gå meget galt, hvis Manchester City skulle have en chance for at komme tilbage i kampen.
Efter 57 minutters spil får Vinicius Jr. frit løb fra midterlinjen og mod Donnarumma. Han kommer næsten udenom den lange italiener, men Donnarumma fjerner bernene under brasilianeren.
Real Madrid får derfor et straffespark og kan udbygge deres føring, og sementere deres videre avancement allerede i første opgør. Dog kunne Vinicius Jr. ikke sparke bolden ind bag Donnarumma.
Et lille rejehop fra den brasilianske stjerne, blev læst af keeperen og føringen var stadig på 3-0.
Real Madrid går derfor fra banen med en 3-0 sejr i bagagen, og det ene ben i kvartfinalen inden returopgøret på tirsdag i Manchester.
I det tidligere Champions League-opgør mellem Bayer Leverkusen og Arsenal endte med 1-1.
Læs mere her:

Manchester City
Real Madrid












