Gik knust og grædende fra banen: Bayern giver status Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

Gik knust og grædende fra banen: Bayern giver status

Bayern München har nu nyt om Alphonso Davies.

Alphonso Davies skiftes ud.
Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

Det var hjerteskærende billeder.

Tirsdag aften midt i Bayern Münchens ydmygelse af Atalanta, måtte Alphonso Davies forlade banen.

Det gjorde han tydeligt knust og i tårer.

Årsagen bag udskiftningen var en ny skade. Han nåede nemlig kun at være på banen i omkring 20 minutter, efter han blev skiftet ind i pausen.

Onsdag har Bayern München nu givet en status på, hvad der denne gang har ramt den canadiske back.

På sin hjemmeside oplyser den sydtyske storklub, at der er tale om en muskelskade - en forstrækning - i det ene lår. Der sættes dog ikke tidshorisont på, hvornår han forventes at være klar igen, men mon ikke han for alt i verden satser på, at det bliver før sommerens VM-slutrunde på hjemmebane?

Alphonso Davies skiftes ud.
Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

Alphonso var ikke den eneste Bayern-spiller, der pådrog sig en skade under tirsdagens 1-6-sejr i Italien.

Også Jamal Musiala og målmand Jonas Urbig udgik undervejs:

- Urbig er blevet diagnosticeret med en hjernerystelse. Musiala kæmper med en reaktion på smerten fra den ankelskade, han pådrog sig i sommer, skriver Bayern München.

Du kan se øjeblikket, hvor Alphonso Davies blev skadet og måtte udskiftes med hovedet gemt i trøjen, i videoen nedenfor

Mest læste

Notifications

Notifikationer