Efter skrækstart i HSV: Grønbæk ser lys for enden af tunnelen
Albert Grønbæk har endnu sin HSV-debut til gode.

Albert Grønbæk har langt fra fået en ønskestart på sit ophold i Hamburger SV.
Den tidligere AGF-komet er i foråret udlejet til den tyske traditionsklub fra Rennes, men Grønbæk har stadig ikke spillet en eneste kamp for HSV.
De første seks kampe har han tilbragt på skadeslisten, men det begynder at lysne for danskeren.
Danskeren er nemlig tilbage på grønsværen efter sin skade, og debuten begynder at nærme sig, skriver klubben på sin hjemmeside.
– Jeg er glad for at se ham tilbage og træne med holdet. Han har stadig brug for en uges træning, hvor han kan deltage fuldt ud og ikke spares.

- Jeg håber, at han er til rådighed for os så hurtigt som muligt, siger HSV-cheftræner Merlin Polzin.
Grønbæks lejeaftale i HSV slutter til sommer, men klubben har en købsoption inkluderet i aftalen.
En anden Bundesliga-dansker blev onsdag skadet:

Albert Grønbæk
Hamburger SV












